Spring til indhold
Gå til forsiden » Blog » Nye oplevelser på tegnebrættet

Nye oplevelser på tegnebrættet

Vi tager kun lige de tre bedste idéer med i denne omgang – ellers bliver det simpelthen for tidskrævende.

  1. Skyd en kendt.
  2. Tæsk en “Kælling”
  3. Romantisk Middag.
Der er endnu flere nye oplevelser på vej fra Odense Events

Skyd en kendt: Den ultimative aktivitet til polterabend i 2026

Hør her, venner. Vi har holdt American BBQ, White Trash-fester og sommerfester, til vi kastede op i de stribede duge. Lad os være ærlige: Det var sgu det samme hver gang. Derfor har vi i 2026 valgt at smide det hele i en blender, tilsætte en god portion testosteron og kalde det The American Way.

Vi har allerede teaset for vores nye skydeklub, for hvem gider se på en AK47 eller en Desert Eagle samle støv i et helt år? Det er spild af hardware! Og nu har vi fået en idé, der får jeres indre psykopat – eller bare jeres indre legebarn – til at juble.

Uanset om I planlægger en polterabend, en herreklub, eller om tøserne bare trænger til at afreagere, så præsenterer vi:

SKYD EN KENDT!

Det er præcis lige så dumt og genialt, som det lyder. Vi har tre måder, du kan få afløb for dine aggressioner på (bare rolig, det er gas-versioner… vi skal ikke have politiet på nakken før festen overhovedet er startet):

Vælg dit offer:

  • Pakke 1: “The Ego Crusher” (Luksus) Vi får printet din yndlingshadeperson ud som papfigur i 1:1 format. Vil du pløkke en 2,30 meter høj udgave af en kendt? Be my guest. Det føles næsten ægte.
  • Pakke 2: “The Standard Sniper” En klassisk A2-plakat med ansigtet af den kendte, du elsker at hade. Der er selvfølgelig monteret en skydeskive, så vi kan se, om du rent faktisk kan ramme, eller om du skyder som en brækket arm.
  • Pakke 3: “Special Enemy” (Den personlige) Her bliver det sjovt. Send os et billede af din eks, den nabo der aldrig klipper hækken, læreren der gav dig 02, eller vennen der “glemte” at betale sin gæld. Vi sætter dem op, og du gennemhuller dem.

Forestil dig at tømme et magasin direkte i synet på din værste fjende med en AK47. Det er bedre end terapi, og det koster langt mindre.

Vi glæder os til at se jer til en omgang politisk ukorrekt hygge. Vi lover, det hele er “timet og tilrettelagt” – som Egon ville have sagt, hvis han havde haft en maskinpistol.


Tæsk den “kælling”

Rolig nu… I tænker sikkert, at vi har tabt sutten hos Odense Events. Men bare rolig! Det er ikke en rigtig kvinde, der skal i ringen. Vi tager “offeret” fra jeres gruppe, smider ham i en kjole, fuld krigsmaling og en paryk. Denne oplevelse er rent mandehørm for polterabends og herreklubber, der ikke er bange for at grine af sig selv.

Vi har lageret fyldt med kostumer, makeup og parykker, så vi sørger for den helt rigtige (u)charmerende transformation. Bokseringen er kun 3,5 x 3,5 meter – så der er ingen flugtveje, når klokken ringer!

Kæmpe boksehandsker og hjelme

Sikkerheden (og jeres værdighed) er i top Det skal være sjovt, og vi gider ikke have nogen på skadestuen. Derfor bokser I med vores kæmpe store “oversize” boksehandsker og hjelme. Det ser tåbeligt ud, og det er præcis meningen!

Bar, boksning og god stil I har 2 timer til rådighed, og I styrer selv tempoet på runderne. Mens bokserne kæmper for æren i ringen, kan resten af holdet læne sig tilbage i baren, få kolde drinks og nyde synet fra ringsiden. Der er garanti for en god griner!

Hån i High Definition Vi filmer hele seancen og klipper en video sammen til jer. I modtager den digitalt som en mp4-fil, så I har et evigt minde om dengang, jeres kammerat trak i kjolen og tog en kamp for holdet.


Romantisk middag

Romantisk middag med din elskede

Nogle gange fortjener kærligheden mere end bare en hurtig middag ude. Den fortjener uforstyrret tid, dæmpet belysning og rammer, der emmer af romantik. Hos Odense Events er vi stolte af at løfte sløret for vores nye kommende koncept: “Romantisk Middag”.

Vi er lige nu i fuld gang med at gøre det hele klar og finpudse de eksklusive menuer. Da vi ønsker at skabe den perfekte, intime ramme, åbner vi først for bookinger når alt er 100 % perfekt. Men du kan allerede nu glæde dig – kærligheden fortjener nemlig ikke at vente for længe.

Hold øje med siden her, eller kontakt os for at blive skrevet op på vores venteliste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *