Spring til indhold
Gå til forsiden » Blog » Pinhead fra Hellraiser – Cenobite nr. 1

Pinhead fra Hellraiser – Cenobite nr. 1

Denne artikel er skrevet til jer som er interesseret i den danske HellRaiser Fanklub

Pinhead fra Hellraiser er en karakter, der findes i to meget forskellige udgaver. I filmenes version er han lederen af The Cenobites og kaldes også “The Hell Priest”, men sådan var det ifølge Clive Barker oprindeligt ikke. Når man dykker ned i universet, støder man hurtigt på ordet Cenobites. Mange kalder dem dæmoner, men der er en vigtig forskel: En traditionel dæmon er ofte født som et overnaturligt, ondt væsen, mens en Cenobite altid har været et menneske (i hvert fald ifølge dem, der har lavet filmene – ikke nødvendigvis ifølge Clive Barker). De er medlemmer af “The Order of the Gash” – en religiøs orden i en anden dimension, der ser sig selv som opdagelsesrejsende i de mest ekstreme grænser for smerte og nydelse.

Pinhead fra hellraiser er kun ud af mange cenobites – Læs om flere her.

Pinhead fra Hellraiser - den Danske Hellraiser Fanklub.

Pinhead i bogen: Det androgyne væsen

I Clive Barkers oprindelige bog, The Hellbound Heart, beskrives Pinhead som androgyn. Det er lidt sjovt at tænke på her i år 2026, hvor der findes 70+ forskellige køn ifølge “nogle tosser”. At være androgyn betyder, at væsenet hverken fremstår som en tydelig mand eller kvinde, men har træk fra begge køn.

Læs også om Chatterer som der er flere versioner af i filmene, både som han og hunkøn.

Det gør karakteren endnu mere uhyggelig og fremmedartet, fordi han eller hun ikke passer ind i vores normale forståelse af køn. “Det” er ikke en leder, men en tjener af ordenen, og kraniet er dækket af søm pyntet med små juveler. Stemmen er ikke dyb, men lyder nærmere som vinden, der suser gennem tørt græs.

Pinhead fra Hellraiser - Der findes flere fortællinger om pinhead - læs med i denne artikel.

Filmmagernes Pinhead: Den filosofiske manipulator

I filmene, med Doug Bradley i rollen, får karakteren en dybde, der virkelig fanger dem, der elsker Hellraiser-universet – medmindre man er en tro følger af Clive Barkers oprindelige vision. Her er Pinhead en sand filosof og en mester i at manipulere. Han er en MAND! Han taler i mørk poesi og bruger folks egne lyster og nysgerrighed mod dem. Han er ikke en simpel bølle, der bare angriber; han er en sofistikeret skikkelse, der overbeviser sine ofre om, at de selv har bedt om deres skæbne ved at åbne puslespilsæsken (THE BOX). Han er kølig, intelligent og mentalt overlegen.

Pinhead fra Hellraiser gik fra Kaptajn til cenobite

Blandt de ægte nørder er meningerne og holdningerne til hans fortid som Kaptajn Elliot Spencer lidt delte. Denne baggrundshistorie er nemlig skabt af filmmagerne – ikke af forfatteren. Her beskrives han som en officer med rang af kaptajn, der oplevede 1. verdenskrigs rædsler. Efter krigen var han så ødelagt mentalt, at han søgte alt, hvad der var ekstremt, og det var på denne “rejse”, han fandt frem til THE BOX – også kendt som “Lament Configuration”. Som Kaptajn Spencer bragte han en militær disciplin og en autoritær ledelsesstil med sig ind i rollen som Pinhead, hvilket gør ham til den mest skræmmende og kontrollerede af alle Cenobites.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *